Årlig konference sætter fokus på sundhedsinnovation i fællesskab
07 august 2018
-
CHC
For andet år i træk afholder Copenhagen Healthtech Cluster sammen med CHI og CACHET en stor sundhedskonference, der har fokus på sundhedsinnovation i fællesskab.
I 2017 samlede vi 450 forskere, undervisere, sundhedsprofessionelle, konsulenter, politikere og studerende i Mærsk Tårnet for at blive klogere på fremtidens sundhedssektor til konferencen 'Innovation som drivkraft i fremtidens sundhedssektor'.
Gennem 10 forskellige workshops, paneldebatter og oplæg diskuterede vi og blev ført ind i den nyeste viden om, hvordan vi skaber de bedste rammer for innovation i sundhedssektoren.
Igen i år afholdes konferencen i Mærsk Tårnet, men hvor fokus sidste år var at skabe de bedste rammer for innovationen, bliver det overordnede tema i år, hvordan vi skaber denne innovation i fællesskab. Målet er at samle alle stakeholders fra sundhedsinnovations-økosystemet til en dag med inspirerende taler, engagerende workshops og relevante debatter.
Konferencen afholdes af Copenhagen Health Innovation, Copenhagen Center for Health Technology og Copenhagen Healthtech Cluster. Planlægningen er i fuld gang og tilmeldingen forventes at åbne i starten af september.
Hold dig opdateret og få besked, når tilmeldingen åbner.