Sundhedsdata livsrejsen

Se den lille film om livsrejsen med opsamling af sundhedsdata og den værdi det bringer vores sundhedsvæsen

 

Glædelig jul og godt nytår 

Vi ønsker alle samarbejdspartnere en glædelig jul og takker for 2018, hvor vi med Data Redder Liv -indsatsen for alvor fik sat sundhedsdata på den politiske dagsorden.

Vi lancerede rapporten 'Bedre Anvendelse af Sundhedsdata' og fremlagde tre konkrete løsningsforslag i Børssalen den 8. maj, som siden blev indskrevet i regeringens strategi "Sundhed i Fremtiden".

I det nye år fortsætter vi det vigtige arbejde med at fremme brugen af sundhedsdata sammen med partnerkredsen i Data Redder Liv. Vi har stort fokus på værdien for patienter og samfund, og vi starter 2019 med at invitere landets patientforeninger på tværs af sygdomsgrupper til at dele deres erfaringer og ønsker til bedre brug af sundhedsdata.

Den lille film afspejler et livsforløb med indsamling af data om sundhed og sygdom. Det er helt unikt for de nordiske lande, og Danmark har førertrøjen i opsamling af data. Data Redder Liv-indsatsen arbejder for, at vi også går forrest i anvendelsen af data.