Regeringsudspil bygger på Data Redder Liv

8. juni lancerede Regeringen sin nye strategi for sundhedsdata ''Sundhed i fremtiden''. Strategien er et led i regeringens samlede Sundhedsreform, der lanceres efter sommerferien 2018.

I det nye sundhedsdataudspil kan man på s. 30 læse om tre forskellige måder, hvorpå regeringen vil sikre gode rammer for forskning og life science i Danmark. De tager alle udgangspunkt i de tre konkrete løsningsmodeller til bedre anvendelse af sundhedsdata, som Data Redder Liv-partnerskabet præsenterede ved konferencen d. 8. maj og partnerskabet er nævnt ved navns nævnelse som inspirationskilde. 

De tre konkrete løsningsmodeller (Dataindgang, Datalandkort og Datasandboxes) skal sikre bedre anvendelse af- og lettere adgang til danske sundhedsdata til forskning og udvikling, så der kan udvikles nye teknologier og behandlinger til gavn for patienter, borgere og samfund. 

Vi er derfor meget stolte over, at de tre Data Redder Liv løsningsforslag er nævnt i det nye regeringsudspil, som skal understøtte, at de rigtige oplysninger er i de rigtige hænder på det rette tidspunkt, at data bruges til kvalitetsudvikling og forskning, og at sikkerheden samtidig styrkes.

Læs regeringens udspil ''Sundhed i fremtiden'' her.