Copenhagen Healthtech Solution

Vi skaber samarbejde med forskning

Copenhagen Healthtech Cluster tilbyder små- og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden adgang til forsknings- og praksisbaseret viden i målrettede innovationsforløb. Det sker, ved at danne partnerskaber mellem SMV'er i Region Hovedstaden, forskningsmiljøer på DTU, KU SUND og CBS samt offentlige sundhedsoperatører. I disse partnerskaber udvikles nye produkter, koncepter eller prototyper, som besvarer en konkret efterspørgsel i sundhedsvæsenet. 

Tilbud til virksomheder

Virksomheder, der deltager i innovationsforløbet, får:

  • Tilførsel af forskningsbaseret viden under udviklingen af den nye sundhedsløsning
  • Brugertest og feedback i en relevant kommune eller hospital
  • Sparring med Copenhagen Healthtech Clusters Business Development Managers omkring løsningens fremtidige markedspotentiale
  • Samarbejde med andre virksomheder, som udvikler løsninger indenfor samme sundhedsproblemstilling

CHC har været en meget nyttig samarbejdspartner i forbindelse med at finde testmiljøer og få kontakt til offentlige myndigheder og virksomheder

separator- Tobias Bøggild-Damkvist,  | CEO, Epikon

Partnere og finansiering

Innovationsforløbet tilbydes af Copenhagen Healthtech Cluster i samarbejde med DTU, KU SUND og CBS fra 2016 til 2019 

Projektet har et samlet budget på 28 mio. DKK hvoraf EU Regionalfond har medfinansieret projektet med 14 mio. DKK og Vækstforum Hovedstaden har medfinansieret 7 mio. DKK.

Hvis du vil vide mere om projektet, er du velkommen til at kontakte Innovation Manager Jutta Skau.