CHC hjælper med data til udvikling af app til hjertepatienter

App forudsiger stød og hjælper hjertepatienter med at reagere på symptomer og tilpasse deres medicinering.

App forudsiger hjertestop

I Danmark lever godt 150.000 personer med kroniske hjertelidelser. For en del af patienterne i denne gruppe er det nødvendigt at få indopereret en ICD (Implanterbar Cardioverter Defibrillator). 

Livet efter operationen er for mange patienter præget af angst og usikkerhed. Det elektriske stød, som redder patienternes liv, kommer pludseligt og kan være forbundet med ubehag, kraftig smerte og i nogle tilfælde besvimelse pga. smerter. Forskning viser, at helt op til 25 procent af ICD-patienterne har en reel angstlidelse, mens 15 procent udvikler depression.

Forskningsprojektet SCAUT har udviklet en app, som på baggrund af data fra patienten skaber en algoritme, der kan forudsige og alarmere en patient, inden ICD’en giver stød. På den måde har patienten mulighed for at undgå at befinde sig i en potentielt farlig situation, såsom at sidde i en bil eller gå alene ude om aftenen, hvis et stød er på vej.
  

Besværlig adgang til data bremser udviklingen

For at øge præcisionen af algoritmen havde SCAUT behov for at inddrage data om bl.a. BMI, medicinforbrug, hjerterelaterede sygdomme samt oplysninger om evt. diabetes. Det er oplysninger, som findes i offentlige dataregistre, men er er meget svære at få adgang til. 

At identificere og ansøge om adgang til  sundhedsdata er en meget uoverskuelig og ressourcekrævende proces. Med CHC's hjælp har vi mindsket administrationstiden betydeligt og fundet data, som er afgørende for udviklingen af vores produkt.

separator- Tariq Osman Andersen | Head og Research, Rehfeld Medical og adjunkt, Datalogisk Institut, Københavns Universitet. 

case Scout



CHC hjælper med adgang til data 

 Det var meget vanskeligt og tidskrævende for SCAUT at identificere datakilder blandt offentlige sundhedsdataregistre og gennemskue data-ansøgningsprocessen. Derfor kontaktede de CHC.
Figuren herunder illustrerer SCAUT’s dataansøgningsproces. CHC har bidraget med følgende til processen:
 
  • Support til ansøgningsprocessen, så SCAUT kunne få adgang til de nødvendige data så hurtigt som muligt:
  • Adgang til metadata og hjælp til at identificere potentielle variable og datakilder ud fra SCAUT’s behov.
  • Forslag til alternative datakilder og -indsamlingsmetoder.
  • Support til ansøgningsprocessen og hvor der skal ansøges.

Derudover har CHC bidraget med mere generel viden om den danske styrkeposition på sundhedsdataområdet og forretningspotentialerne heri, som SCAUT kunne bruge i deres strategiudvikling og markedsføring. 

 

SCAUT'S data-ansøgningsproces

 

sundhedsdata proces

Om SCAUT

SCAUT (Self-, Collaborative- and AUTo-detection of signs and symptoms of deterioration) arbejder på at udvikle en intelligent pacemaker, der kan forudsige stød. SCAUT er et tværsektoralt forskningsprojekt mellem Dataloogisk institut på Københavns Universitet, Hjertecenteret på Rigshospitalet, Rehfeld Medical og Medtronic. Projektet forløber fra 2014 til udgangen af 2017 og er finansieret af Innovationsfonden og de deltagende parter. 

 

Læs mere om SCAUT her