Data Redder Liv på Aarhus Universitetshospital

D. 18. november var første stop på Data Redder Livs Roadshow om fremtidens sundhedsvæsen

Data Redder Liv-partnerskabet er på tur rundt i Danmark og inviterer patienter, pårørende og alle interesserede borgere til debataften om fremtidens digitale sundhedsvæsen. 

På hospitalet, hvor smart brug af data skal komme patienterne til gode, inviterer vi en række eksperter i ’den varme hospitalsseng’ – mød lægen, patienten, politikeren og tech-udvikleren og få deres bud på hvad vi opnår, når vi anvender data og ny teknologi til at skabe mere målrettet behandling og bedre patientforløb.

Første stop var Aarhus Universitetshospital

D. 18. november samlede vi mere end 100 deltagere til debataften på Aarhus Universitetshospital.

Hør hvad eksperterne sagde

 

Billeder fra debataften på Aarhus Universitetshospital

Ved ankomsten blev deltagerne mødt af en lille smagsprøve på hvordan sundhedsdata kan bruges til at udvikle personlig medicin. 

1024x500 Patientevent_Aarhus_2

Efterfølgende kunne hver deltager vælge et personligt 'snack-kit' i tre versioner, tilpasset ens protein/aktivitetsniveau på dagen.

1024x500 Patientevent_Aarhus_5

1024x500 Patientevent_Aarhus_8 

Dagens program

Da deltagerne havde taget plads i auditoriet, blev de budt velkommen af Jørgen Schøler Kristensen, Lægefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital & Henning Langberg, Direktør i Data Redder Liv. 

1024x500 Patientevent_Aarhus_1 
I løbet af dagens program, blev deltagerne introduceret for både patienten, lægen, tech-udvikleren og politikeren, der hver især gav deres bud på hvad vi kan opnå, hvis vi bliver bedre til at anvende de værdifulde danske sundhedsdata.

Som den første af de fire perspektiver, gav Tobias Bøggild-Damkvist, Multisyg med sclerose og diabetes 1, indblik i hans ønskeliste til et digitalt sundhedsvæsen. 

1024x500 Patientevent_Aarhus_7
   
Karin Lambertsen, Ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, gav os lægens perspektiv med oplægget ''En datacentral i verdensklasse sikrer bedre patientforløb''. Derefter fortalte Jacob Høy Bertelsen, direktør i Enversion om, hvordan kunstig intelligens vil forudsige indlæggelser. 

1024x500 Patientevent_Aarhus_6  
Dagens sidste oplæg var fra politikerens perspektiv, da Anders Kühnau, Regionsrådsformand i Region Midtjylland gav os sine ambitioner for fremtidig brug af data og teknologi i sundhedsvæsenet.

1024x500 Patientevent_Aarhus_4

Vil du dele dine sundhedsdata?

Som afslutning på dagen, blev deltagerne bedt om at tage stilling til, om de på baggrund af dagens information, ville være villige til at dele deres anonyme sundhedsdata til gavn for borgere og samfund. 

Her var det rungende svar i salen: JA! 

1024x500 Patientevent_Aarhus_3


Næste stop: Odense Universitetshospital d. 29. januar 2020

Se programmet og tilmeld dig her.