Innovationsforløb med verdens førende inden for AI Health

Er din virksomhed på udkig efter ny viden, investorer og partnere inden for AI Health? Sammen med en række danske og israelske partnere, inviterer vi til AI Health Masterclass i Israel.

Udviklingen og efterspørgslen efter kunstig intelligens (AI) er eksploderet de seneste år og der ligger uanede muligheder i at effektivisere og innovere med AI inden for sundhedsområdet.

Israel er et internationalt epicenter for innovation og banebrydende F&U af sundhedsteknologiske løsninger baseret på AI med et stærkt økosystem, som tiltrækker massive investeringer, huser ledende forskere, tech-udviklere og agile startups. Derudover har Israel fundet løsninger på dele af problematikken omkring datasikkerhed og databrug uden at hæmme det innovationspotentiale, som anvendelsen af AI rummer.  

AI Health Masterclass målrettet startups, SMV'er, forskere og sundhedsoperatører

Danish Healthtech, Innovation Centre Denmark, Israel og Copenhagen Healthtech Cluster inviterer  d. 8. - 12. september 2019 til AI Health Masterclass i Israel. 

Forløbet består af en forberedende workshop i Danmark, en intensiv 4-dages Master Class i AI sundhed i Israel og en opfølgningsindsats i Danmark, hvor du som deltager får du mulighed for at dykke ned i lige præcis de udfordringer du står med, hvad enten det er teknologiudvikling, finansiering eller nye samarbejder din virksomhed efterspørger.

Program

Vi har sammensat et spændende program, der samtidig giver eminent mulighed for networking og udvikling af samarbejder internt i delegationen, der består af både private og offentlige, SMV'er, klinikere og forskere.

Se det fulde program her.

Tilmeld dig

Vi har få ledige pladser. Tilmeldingsfrist: 20. august 2019.

Ansøg og tilmeld dig her.

Mød banebrydende teknologiudviklere som Orcam, Zebra Medical, Nucleai, Aidoc, Healthymize, CytoReason, BrainQ. Udforsk fremtidens AI med Tel Aviv University, Technion Institute og Sheba hospital. Diskuter dataanvendelse, datakvalitet og syntetisk data med MdClone og Maccabitech. Få indblik i fremtidens markedstrends og investeringskilder fra Grove Ventures, VLX Ventures og LEO Innovation Lab Israel.