Nye pladser på innovationsforløb for startups og SMV'er

Vi åbner nu op for 12 nye innovationsforløb

I strukturfondsprojektet Copenhagen Healthtech Solution (CHS) får 35 små og mellemstore sundhedsteknologiske virksomheder støtte til at videreudvikle et koncept eller et produkt gennem forsknings- og praksisbaseret viden i målrettede innovationsforløb. Virksomhederne bringes sammen med videninstitutioner og testmiljøer for at udvikle nye produkter eller services.

Se her hvordan innovationsforløbet har hjulpet Radiobotics

Radiobotics har udviklet en sundhedsteknologisk løsning, som anvender AI til at hjælpe læger og radiologer med billedediagnostik. Via CHS-projektet har Radiobotics fået en forsker tilknyttet virksomheden. Hør deres erfaringer nedenfor.

Noget for din virksomhed?

Innovationsforløbene har til formål at øge antallet af nye innovative virksomheder i Region Hovedstaden inden for sundheds- og velfærdsområdet. Vi har nu åbnet op for 12 nye virksomheder, som kan få støtte til at videreudvikle et koncept eller et produkt gennem forsknings- og praksisbaseret viden.

Læs mere her og kontakt projektleder Niels Roest på npr@copcap.com hvis det kunne være interessant for din virksomhed at deltage.