Ny AI-teknologi skal sikre hurtigere svar på vævsprøver

Den danske startup Cellari har udviklet en ny teknologi, der med automatisk billedgenkendelse skal gøre det nemmere og hurtigere at opdage kræftceller i vævsprøver og dermed igangsætte behandling hurtigere.

I dag er det en langsommelig og ressourcekrævende proces at udføre vævsfarvning. Det har den danske startup Cellari udviklet en løsning på, der både skal frigive mere tid til klinikere og samtidig forkorte udredningstiden for kræftpatienter.

Cellaris nye teknologi kaldes for ’digital vævsfarvning’ og er baseret på kunstig intelligens. 
Cellaris system farver og analyserer billeder af friske vævsprøver fra patienten, og erstatter dermed den langsomme og kemikaliebaserede farvemetode fra 1876. Samtidig gives der beslutningsstøtte til klinikere, så en evt. behandling kan igangsættes hurtigere.

I dag leverer Cellari deres AI-baserede beslutningsstøtte og kvalitetskontrol til kunder inden for biotech, pharma og forskning, der ønsker at erstatte manuelle og ressourcekrævende optællinger og analyser af f.eks. celler eller krystaller med fuldautomatisk billedgenkendelse. 

Cellari forventer at have den medicinske godkendelse af deres første diagnostiske produkt i Q2 2020.

Innovationsforløb

Via strukturfondsprojektet Copenhagen Healthtech Solution (CHS), har Cellari nu fået tilknyttet forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet, hvilket giver startup’en mulighed for at anvende den nyeste viden til at udvikle og teste deres produkt.

Samtidig får forskerne i projektet mulighed for at anvende deres faglige kompetencer i praktisk kontekst. 


"Det er en stor gevinst og et privilegium for en virksomhed som Cellari, at kunne arbejde helt tæt med de dygtigste forskere og kandidater fra DTU, som Juanjo. Under udviklingen af vores kliniske værktøj til ’digital vævsfarvning’, har vi igennem innovationsforløbet fået mulighed for at bygge på Juanjos viden om seneste forskning og teknologier, hvilket har medvirket til at vi kan blive helt førende internationalt."

- Erik S. Poulsen, CEO – Cellari


"Getting involved in a startup-based research project is a great opportunity that has the perfect balance between research freedom and getting exposed to industry workflows and standards."

  - Juanjo Rubio, Forsker - DTU


Besøg Cellari på deres LinkedIn @Cellari og følg dem på Twitter @Cellari_io

Noget for din virksomhed?

I Copenhagen Healthtech Solutions får 35 små og mellemstore sundhedsteknologiske virksomheder støtte til at videreudvikle et koncept eller et produkt gennem forsknings- og praksisbaseret viden i målrettede innovationsforløb. Virksomhederne bringes sammen med viden institutioner og testmiljøer for at udvikle nye produkter eller services. 

Innovationsforløbene har til formål at øge antallet af nye innovative virksomheder i Region Hovedstaden inden for sundheds- og velfærdsområdet. 

Vi har få pladser tilbage i forløbet. Læs mere her og kontakt projektleder Niels Roest på npr@copcap.com hvis det kunne være interessant for din virksomhed at deltage.