Stort behov for nordisk samarbejde om sundhedsdata

I Norden har vi unikke sundhedsdata, og samtidig står vi over for mange af de samme udfordringer.

Derfor samledes sundhedsdataaktører i Norden til webinar d. 24. juni for at drøfte datasamarbejde og tiltag, der bidrager til at gøre Norden verdens mest bæredygtige og integrerede sundhedsregion i 2030.

Hvis Norden vil være verdensførende, skal vi handle nu!

Webinaret var arrangeret af Nordic Interoperability Project (N!P) i samarbejde med Nordic Innovation. Mere end 100 virksomheder og organisationer deltog fra hele Norden. 

Data Redder Liv var inviteret med som best practice i regi af det nordiske samarbejde om datalandkort, der blev kick-startet sidste år. Fokus var på, hvordan vi kan samarbejde om at videreudvikle løsningen, så adgangen til sundhedsdata smidiggøres.

Sammen med blandt andre Nordic Innovation, Københavns Institut for Fremtidsstudier (CIFS), Microsoft, Deloitte og Helsinki University Hospital (HUS) adresserede deltagerne nødvendigheden af et stærkt nordisk samarbejde omkring sundhedsdata med fokus på at implementere konkrete løsninger.

Et fælles nordisk samarbejde vil afgjort styrke vores position i den globale konkurrence om forskningsinvesteringer. Samtidig vil det klæde os bedre på ift. at håndtere kommende sundhedskriser og pandemier som COVID-19.

Ny juridisk rapport: ’Bridging Nordic Data’

Et af hovedtemaerne var den nyligt publicerede rapport over muligheder og barrierer for sekundær brug af sundhedsdata til innovation og udvikling i Norden. Rapporten fremhæver følgende:

Muligheder: 

  • Finland har løst nogle af barriererne gennem den nye lov om sekundær brug af sundhedsdata, som regulerer brugen af sundhedsdata til innovation og udvikling samt etableringen af én myndighed for datatilladelser i regi af Findata. 
  • Syntetiske data vil gøre det muligt at arbejde med sundhedsdata, uden at individer kan identificeres og inden for den eksisterende lovgivning på området, og udgør ifølge rapporten den største mulighed for at komme de juridiske barrierer til livs.  

Udfordringer: 

  • Man får til innovations- og udviklingsformål kun adgang til aggregerede data (ikke personhenførbare data), hvilket begrænser variationen og anvendeligheden af tilgængelige data.
  • For adgang til ikke-anonymiserede data er forskerne fortsat afhængig af et alternativt retsgrundlag til andre sekundære formål i henhold til den nationale lovgivning.

Dog er den samlede konklusion og anbefaling ikke desto mindre, at det er vigtigt at følge Finlands eksempel og starte med at implementere en lov om sekundær brug af sundhedsdata til innovation og udvikling. Du kan læse rapporten her.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om det nordiske samarbejde eller er interesseret i samarbejde på området som løftestang for implementering af sundhedsdatainitiativer i Danmark, kan du kontakte Business Development Manager, Louise Buch Rosenlund på lrn@copcap.com 

Du kan se webinaret her.